Sammenspil er et af vores 3 musikalske hovedfag.
Rytmisk sammenspil er for dig, der gerne vil dyrke din interesse for rytmisk musik - i alle mulige afskygninger. På Klejtrup Musikefterskole er der fire ugentlige lektioner i sammenspil. Undervisningen foregår i grupper/bands af cirka 10 elever. Gruppernes medlemmer er matchet ud fra et fokus på både jævn fordeling af instrumenter og blandet musikalsk niveau. I løbet af året spiller man sammen med flere forskellige bands.
I takt med, at året skrider frem, møder I forskellige genrer inden for den rytmiske musik. Det er vores klare mål at lære jer at være åbne over for musik, som I ikke nødvendigvis kender til i forvejen - og dermed udvide jeres musikalske horisont.
I lærer først og fremmest at spille godt sammen som et band, at lytte til hinanden, give plads og opmærksomhed. Der bliver desuden lagt vægt på at styrke jeres performance på scenen.
Musikken skal ud over scenekanten.
I sammenspil arbejder vi ud fra fem forløb
Vi garanterer dig, at du har rykket dig musikalsk, når året er gået. Hvis du vil og har evnerne til det, hjælper vi dig med at blive parat til optagelsesprøven på MGK.
Der er undervisning i sammenspil 4 lektioner om ugen.