Et billede af elev fra Klejtrup Musikefterskole

EFTERSKOLELIV

Et helt særligt år

Du har sikkert hørt det mange gange: et efterskoleår er noget helt særligt, noget du vil huske for resten af dit liv og som vil give dig helt særlige oplevelser og venskaber.
Men fællesskabet kommer ikke af sig selv. Det er vigtigt at alle med til at skabe rammerne for det trygge og gode miljø, som vi har på skolen. Vi har hver især et medansvar for, at stemningen er fantastisk, og at alle er med i fællesskabet. Vi skal have øje for hinanden.
I starten af skoleåret bruger vi en masse tid på at lære hinanden godt at kende, få etableret en tryg stemning, så der kan være plads til alle og plads til at være helt sig selv. 
Alle elever får sammen med 8 andre elever en kontaktlærer som de kan henvende sig til og som holder øje med, at det går godt.

Efterskoleelever krammer hinanden
Efterskoleelever hygger paa vaerelset på Klejtrup Musikefterskole

Fuld knald på fra 7.20 til 22.15

Det kræver energi at gå på efterskole.
Dagen starter kl. 7.20 med morgenmad og fortsætter med morgenrengøring, undervisning indtil kl. 18.00 med indlagte pauser og måltider. I dine pauser er der også tid til en tur ned i byen, til at slappe af og til lektierne. 

Efter aftensmaden er der stilletime indtil kl. 19.30. Alle er på deres værelse, og der er tid til at kigge på lektier, ringe hjem koble af eller hygge med dine roomies.
Herefter kan du spille med dit fritidsband, hænge ud i sofagruppen, hygge på værelset, gå i billedkunst eller tage en tur i det lokale motionscenter, som alle KME elever har gratis adgang til.
Næsten hver uge er der fællesarrangement, koncert med bands udefra eller Åben Scene, hvor I spiller for hinanden. Dagen slutter med aftensamling i den store røde sofa i spisesalen/fællesrummet.
Kl. 22 skal du være på din egen gang, 22.15 på eget værelse – og kl. 23.00 skal der være ro, og lyset slukkes. Det er vigtigt, at der er ro til at sove, så I kan være klar til næste dags program.

Se eksempel på et ugeskema her

Weekenderne er en vigtig del af dit efterskoleår

Rigtig mange bliver hængende i weekenden.
Vi opfordrer til, at du bliver på skolen i mindst halvdelen af weekenderne – men det er selvfølgelig op til dig.
Nogle gange kan det være godt at komme hjem og ”puste ud” ovenpå en travl uge. Andre gange er det fedt at blive på skolen og spille musik, se film, snakke, gå en tur eller nyde stilheden på værelset, mens de andre er hjemme.
Fem gange om året, er der kontaktgruppeweekender - her arrangerer de forskellige kontatkgrupper nogle særlige aktiviteter: f.eks. festvialweekend, gyserweekend, MGP show - kun fantasien sætter grænser
Ca. tre gange om året har vi obligatorisk weekend, hvor alle elever skal blive på skolen.

Se et eksempel på vores årsplan her

Udendoers hygge med efterskoleelever
Tre elever hygger på efterskolen
Efterskoleelev hjaelper i koekkenet på Klejtrup Musikefterskole